Lys og skygge øvelse

Vi lavede for nogle uger
siden en praktisk øvelse i forbindelse med vores arbejde med lys og skygge.
Øvelsen gik ud på at vi skulle arbejde noget mere med egenskygge og slagskygge,
og derfor skulle vi tegne 2 tegninger der havde fokus på disse begreber.
Min første tegning (den på sort papir) er tegnet i fuldstændig mørke, hvor genstanden kun er oplyst af et stearinlys, på den måde er det kun egenskyggen på tekanden man kan se. Da jeg skulle tegne denne tegning, skulle jeg fokusere meget på, præcist hvor lyset ramte tekanden og kun tegne det jeg kunne se. Mens jeg tegnede, syntes jeg at det var svært, at jeg kun måtte tegne det jeg så, for jeg vidste jo godt hvordan tekanden så ud under normal belysning.
Min anden tegning er en flaske tegnet med dagslys kommende fra den ene side. Her gik opgaven ud på at tegne den slagskygge flasken lavede på sig selv og på bordet. Denne opgave var nemmere end den anden syntes jeg, da jeg kunne se hele genstanden, det var dog lidt svært at få de rigtige nuancer af skyggerne frem. Det var også svært at tegne slagskyggen på bordet og lave det rigtige størrelsesforhold.