Kroppen i kunsten

Gengivelsesstrategier 

Michelangelo har lavet skulpturen af David fra historien om David og Goliat i årene 1501-1504. Han gengiver David ved hjælp af øjet, da skulpturen er meget realistisk, men samtidig har han lavet Davids hænder, fødder og hoved større end de er i virkeligheden. At Michelangelo har gjort dette skaber tvivl i forhold til, om det virkelig er øjet der er gengivelsesstrategien. Disse forstørrelser kan nemlig få en til at tro at han også har brugt tanken som gengivelsesstrategi, da de forstørrede kropsdele får os til at tænke på, hvad grunden til forstørrelserne er. Skulpturen af David får i hvert fald mig til at tænke på at han er klog og handlekraftig, fordi at han netop har det store hoved og de store hænder og fødder.

Maleriet af Olympia er malet af Manet i 1863. Olympia bliver i største grad gengivet ved hjælp af øjet, da hun er meget realistisk, og i modsætning til David er malet anatomisk korrekt. Dog gør Olympias nøgenhed, at det sætter nogle følelser i gang og får en til at tænke på at hun virker sårbar. Olympia, på dette maleri, er prostitueret, og derfor får man også nogle overvejende tanker om, hvad grunden til at hun er det er.

Manet ville med dette maleri også stille nogle samfundskritiske spørgsmål, i forhold til at de prostituerede på den tid var fra de nedre sociale klasser. Det stiller et spørgsmål ved samfundets opbygning, og det at de rige bare går rundt og ser på denne kunst, uden at sætte spørgsmålstegn ved dens betydning, og uden at prøve at gøre noget ved dette problem. 

Gengivelsesstrategi øvelse

Platon 

                

         

Vores sidste øvelse i billedkunst gik ud på, at vi skulle tegne Venus fra Milo, med venstre hånd og uden at vi måtte kigge på papiret. Billedet til højre er mit forsøg på at gøre dette.
I forbindelse med denne øvelse snakkede vi om Platon, som er en græsk filosof. 
Hos Platon er idéernes verden det ophøjede rige, mens fænomenerne er nedrige kopier af idéerne, og Platon mener at den materielle verden er en afspejling af den ideelle, som er den mest virkelige.

Vi skulle derfor forholde os til nogle af de spørgsmål som Platon stiller, i forhold til, hvad det er vi tegner. 
Jeg mener at min tegning forestiller ideen af en smuk kvinde, og ikke nødvendigvis hvordan en smuk kvinde ser ud i realiteten. Min tegning ligner, som man kan se, ikke skulpturen af Venus fra Milo, men derfor forestiller de stadig det samme motiv, da der ikke er en definition på, hvordan man skal se ud, for at være en smuk kvinde.