Kroppen i kunsten

Gengivelsesstrategier 

Michelangelo har lavet skulpturen af David fra historien om David og Goliat i årene 1501-1504. Han gengiver David ved hjælp af øjet, da skulpturen er meget realistisk, men samtidig har han lavet Davids hænder, fødder og hoved større end de er i virkeligheden. At Michelangelo har gjort dette skaber tvivl i forhold til, om det virkelig er øjet der er gengivelsesstrategien. Disse forstørrelser kan nemlig få en til at tro at han også har brugt tanken som gengivelsesstrategi, da de forstørrede kropsdele får os til at tænke på, hvad grunden til forstørrelserne er. Skulpturen af David får i hvert fald mig til at tænke på at han er klog og handlekraftig, fordi at han netop har det store hoved og de store hænder og fødder.

Maleriet af Olympia er malet af Manet i 1863. Olympia bliver i største grad gengivet ved hjælp af øjet, da hun er meget realistisk, og i modsætning til David er malet anatomisk korrekt. Dog gør Olympias nøgenhed, at det sætter nogle følelser i gang og får en til at tænke på at hun virker sårbar. Olympia, på dette maleri, er prostitueret, og derfor får man også nogle overvejende tanker om, hvad grunden til at hun er det er.

Manet ville med dette maleri også stille nogle samfundskritiske spørgsmål, i forhold til at de prostituerede på den tid var fra de nedre sociale klasser. Det stiller et spørgsmål ved samfundets opbygning, og det at de rige bare går rundt og ser på denne kunst, uden at sætte spørgsmålstegn ved dens betydning, og uden at prøve at gøre noget ved dette problem.