Eksamensprojekt

Parafrase 

VI

I den sidste time hvor vi arbejdede med vores parafraser, var Jane og jeg ret enige om at vores parafraser var færdige. Jeg fandt dog et værk senere i timen, som jeg gerne ville have ind på min del, og værket "Le cucitrici" blev det sidste element i mit værk. Nu mangler vi kun at arbejde på vores fremlæggelse.

Min del af parafrasen endte med at indeholde følgende værker af Renato Guttuso:

- "La vucciria" - som er baggrunden for parafrasen

- "Crucifixion" - 2 figurer fra dette billede

- "Boogie Woogie"

- "Ritratto di Alberto Moravia"

- "Spes contra spem"
- "Autoritratto"
- "Dødsmåltidet" - ("Livet" af Picasso)
- "Le cucitrici"

Eksamensprojekt

Parafrase

V

Jane og jeg er stadig igang med vores eksamensprojekt i billedkunst, men det er tæt på at være færdigt, vil jeg sige. Vi er nået til det punkt, hvor det begynder at blive svært at få sat flere figurer ind i vores parafrase, uden at det kommer til at se for proppet og forkert ud. 

Sidste gang fik jeg dog sat endnu tre figurer ind i min del af parafrasen:

- En mand fra maleriet Spes contra spem

- Det elskende par i forgrunde, som originalt er malet af Picasso og stammer fra værket "Livet", men optræder i Guttusos parafrase af Picassos værker i det original maleri vi laver en parafrase af der hedder "Dødsmåltidet"

- Et selvportræt "Autoritratto" af Renato Guttuso selv, som jeg har placeret midt i parafrasen, på samme måde som Guttuso placerede Picasso midt i "Dødsmåltidet", som en reference til Den Sidste Nadver. 

Eksamensprojekt

Parafrase 

IV

Vi er nu ved at være rigtig godt i gang med vores eksamensprojekt Jane og jeg, og hver time går med at få sat flere elementer ind i vores grundbillede. Det er faktisk det eneste vi laver. Det er ret hyggeligt at arbejde på denne måde synes jeg, men det kræver også større præcision end jeg troede da vi begyndte, men det er også med til at gøre det lidt sjovt. På en måde er det som om at vi prøver at skjule Holger fra et "Find Holger" billede. 

I lektionen i fredags fik jeg sat flere figurer ind i min del af parafrasen, bl.a.:

- En pige fra billedet "Boogie Woogie"

- Endnu en figur fra billedet   "Crucifixion"

- Alberto Moravia fra portrættet "Ritratto di Alberto Moravia"

I næste lektion vil jeg fortsætte med at sætte flere figurer ind i min parafrase, og så må vi se hvor mange der bliver ved med at være plads til.

Eksamensprojekt

Parafrase 

III

Vores tredje lektion med vores elevprojekt, blev gangen hvor vi rigtig startede på vores parafrase, Jane og jeg. Vi er hver i gang med hver vores del af det overordnede parafrase værk, som jo er tre forskellige versioner af Renato Guttusos "La vucciria", en original og to parafraser. Vi bestemte os i sidste lektion for at vi ville ændre farverne på vores to parafraser, så Janes blev mere varm i farverne og min blev mere kold. Dette gjorde vi for at skabe en mere synlig forskel, men også fordi vi tror at det vil gøre det samlede udtryk mere spændende. 

Vi er kommet lidt i gang med at få sat nogle af hans andre værker ind i parafrasen, men det tager tid at få sat ordentligt ind, så det går stille og roligt. Jeg er startet med at sætte en af hans personer fra værket "Crucifixion" ind i højre side af min del af parafrasen, men jeg har ikke fået figuren sat helt præcist ind i billedet, så det er noget, jeg skal arbejde videre på næste gang.

Eksamensprojekt

Parafrase 

II

Renato Guttuso's "Døsmåltidet"

I sidste billedkunststime arbejde Jane og jeg videre med vores eksamensprojekt, og vi valgte hvilken af vores ideer der skulle være vores endelige projekt. Vi valgte ideen om at lave en parafrase over Renato Guttusos "Dødsmåltidet", som faktisk også er en parafrase af nogle af Picassos værker. Vi har tænkt os at lave en parafrase over "Dødsmåltidet" med værker af Guttuso, som er kunstneren bag det originale værk. Vores parafrase bliver lavet som en indholdsparafrase, da vi ændrer handlingen fra det originale værk, ved at sætte andre dele ind i billedet. Vi har tænkt os at lave vores værk på computeren i et billedredigeringsprogram, så vi kan lægge forskellige billeder over hinanden. Dette har vi tænkt os at gøre to gange, så vi reelt set får to parafraser over det samme værk. Så næste gang skal vi egentlig nok bare til at i gang med at lave selve værkerne. 

Renato Guttuso's "La vucciria"
Baggrunden for vores parafrase 

Eksamensprojekt

Parafrase 

I

Vi er nu startet på vores eksamensprojekt i billedkunst, som handler om parafraser og har temaet sted.  En parafrase i billedkunst kan laves på to forskellige måder, de startet dog begge med at man får inspiration fra et originalt værk, og så på den måde gør det til ens egen. 

Vores ideer

Den første metode er indholdsparafrase, hvor man kan tematisere værket, ved f.eks. at ændre handlingen fra det originale værk eller at lave før/efter situationer til kunstværket

Den anden metode er formparafrase, hvor man ændrer formen men beholder motivet, f.eks. hvor man ændrer stilen fra naturalisme til kubisme eller til ekspressionisme. En formparafrase kan også været at man anvender kompositionen i et nyt billede med et andet motiv.

Jane og jeg laver dette projekt sammen, og vi er gået i gang med at finde på ideer til en god parafrase. Vi har fundet på flere gode ideer, så nu mangler vi bare lige at vælge en af dem og så komme igang. Mange af vores ideer har noget med en eller anden form for udvikling at gøre. F.eks. har vi snakket om at tage et kendt landskabsmaleri, og så lave det nutidigt via en form for urbaniseringsprocess. En anden af vores ideer er at lave en udvikling i bygningers udseende og funktion, for at vise hvordan de forskellige perioders bygninger adskiller sig fra hinanden. Desuden har vi også snakket lidt om at lave en parafrase over Renato Guttosos "Dødsmåltidet", ved at lave et lignende billede af en anden kunstners liv

Dannelsens Rum - Det Rituelle Rum

CHP og EA Museum og Herning Gymnasium

Man kan altid mærke når man træder ind på et museum, der er ligesom noget der ændrer sig. Stemning er anderledes, stemmerne er dæmpede og der falder en vis ro over en. På mange måder kan denne stemning, minde om den atmosfære der er i en kirke. Et andet vigtigt dannelsens rum. På den måde synes jeg at alle dannelsesrum minder en smule om hinanden, netop fordi man kan føle den harmoni, som bygningen er fuld af.

Noget der var anderledes ved Carl Henning Pedersen og Else Alfelts museum er dog at akustikken rammer en som en kompakt lydmur af forstærkede stemmer, hvilket er meget usædvanligt for museer. Dette ødelagde del harmoniske del af oplevelsen for mig, da man ikke følte den ro man havde forventet da man trådte ind. Denne oplevelse galt dog kun for den runde bygning, hvilket også gjorde at man følte sig bedre tilpas i prismesalen, hvor akustikken var meget bedre og det naturlige lys var en rar forandring.

Gymnasiet er for mig en helt anden oplevelse end museet. Hvor museet opfordrer til stilhed og eftertænksomhed, er gymnasiet meget mere frit i den forstand. Man kan altid høre glade stemmer på gangene og stole der bliver trukket frem og tilbage mellem bordene i studieområderne. Men det er ikke noget der forstyrrer en. Akustikken på gymnasiet er nemlig meget bedre end på museet, men det ville også have ødelagt læringsmiljøet fuldstændigt, hvis ikke akustikken var i orden. Dette gør også at jeg føler mig godt tilpas overalt på skolen. Gymnasiet er en mere fri form for dannelsens rum efter min mening, og den lægger op til samtaler og diskussioner, hvor man rent faktisk kan snakke. Som rituelt rum minder gymnasiet mig om et bibliotek, hvor det også er læring der lægges vægt på, og hvor det er koncentration og fordybelse der er den rituelle handling. 

Dekonstruktivisme øvelse 

For tiden har vi om arkitektur i billedkunst, og derfor har vi også arbejdet en smule med dekonstruktivisme, som er en arkitekturstil der fik sit gennembrud i 1970'erne. Dekonstruktivismen søgte er opgør med de klassiske arkitektoniske begreber konstruktion, funktion og form, og samtidig også med disse begrebers relation mellem arkitektur og samfund. Man ville gøre arkitekturen til en selvstændig struktur.
For nogle uger siden lavede vi så en praktisk øvelse om dekonstruktivisme. Vi startede med at tegne et dyr på et stykke sort et stykke hvidt papir, jeg tegnede en kat, hvorefter vi klippede vores dyr ud i og klippede dem i mindre stykker. Herfra skulle vi så konstruere en bygning ud af vores papir dele. En dekonstrueret kat.

Praktisk øvelse

Ostevoksskulptur 

Efter vores arbejde med croquistegninger skulle vi ud fra vores bedste tegning lave en voksfigur af ostevoks. Vi startede med med at udvælge tegningen, og derefter skulle vi justere den, så tegning gik i en bestemt retning og derved også vores figur. Jeg valgte at lave min figur en smule abstrakt og surrealistisk, ved at give den to hoveder, fire fødder og 4 hænder. Min skitse endte med at se sådan ud:

Jeg valgte at trække min tegning i retning af det abstrakte og surrealistiske, fordi jeg efter at have set billedet af skulpturen af Michelangelos "David" var overrasket over den effekt det kan give at ændre proportionerne en smule og hvilken betydning det kan have for tolkningen. Dog er Michelangelos ændringer  noget mere raffineret indarbejdet end mine, men nu er jeg jo heller ikke kunstner.

Processen med at skabe disse skulpurer startede med at vi valgte hvilken farve voks vi ville bruge. Jeg valgte den gul/råhvid farvede, fordi den var mere gennemsigtig end de andre og mere naturlig i sin farve. Det at voksen var en smule gennemsigtig, gjorde også at man kunne se skelet igennem. Dette fangede mig da det skabte en vis relatering til Frida Kahlo, som jeg synes er ret interessant tolkningsmæssigt.

Det næste trin i processen var at man skulle lave skelettet til ens figur med ståltråd, og efterfølgende igang med at bruge voksen til at skabe selve figuren. Dette handlede meget om at få skåret nogle stykker voks af ens blok og varmet dem i sine hænder så man bedre kunne forme stykkerne. Det var ret sjovt at bygge ens skulptur op, fordi man skulle tænke på at få proportionerne rigtige i forhold til ens tegning og i forhold til en anatomisk krop. Man skulle også sørge for at de små stykker voks kom til at sidde sammen som et stykke, så mange ikke kunne se overgangen fra stykke til stykke.

Herunder kan man se modelleringsfasen:

Som en del af den teoretiske perspektivering skulle vi vælge to eksempler på andre skulpturer, en som minder om vores egen skulptur og en som slet ikke minder om vores egen. "David" af Michelangelo synes jeg som sagt har ligheder med min egen skulptur.

Derimod synes jeg ikke at denne skulptur har mange ligheder med min egen. I denne skulptur ser vi en masse geometriske former, hvilket der ikke er nogen af i min egen skulptur. Så er denne skulptur også statisk og massiv, hvorimod min er mere dynamisk og har en vis lethed over sig.

Ekskursion 

Holstebro Kunstmuseum

Vi var for noget tid siden på ekskursion på Holstebro Kunstmuseum, for at kigge på skulpturer og installationer. Vi havde inden ekskursionen fået tildelt en skulptur eller installation i hver gruppe, som vi skulle brugen tiden på kunstmuseet til at observere og analysere. Jeg synes at museet var en meget flot og gammeldags bygning set udefra, men da man så kom ind var det meget moderne, med store lyse rum og massere af plads til loftet. Dette skabte en god atmosfære og baggrund for kunsten, og gjorde det nemt at fokusere på hvert enkelt værk. 

Det der gjorde mest indtryk på mig ved museumsbesøget var installationerne nede i kælderen. Jeg har aldrig set eller oplevet en installation før, så det var en meget storslået oplevelse, at træde ind i det lille univers kunsteren havde skabt i hver af installationerne. Det var også noget nyt at skulle opleve enkelte værker som en del af en større installation, men det gjorde også at kunstnerens budskab blev meget tydeligere.

I min gruppe arbejdede vi med skulpturen "Øgle", som er lavet af Ejler Bille i 1936. Denne skulptur er et abstrakt kunstværk, hvilket er noget som Bille er ofte arbejde med og er kendt for. Skulpturen er dynamisk, hvilket kan ses da skulpturen er i bevægelse og er meget levende i sin fremtoning. Dette gør også at skulpturen skal ses fra alle sider for at man får den fulde oplevelse af værket med. De skarpe kanter og geometriske figurer gør at skulpturen er trækker sig væk fra det organiske udtryk og får den til at virke mere massiv og tung.
Vi snakkede meget i gruppen om tolkningen og gengivelsesstrategien af dette værk, og kom frem til at den var gengivet ud fra tanken om en virkelig øgle, men at det der er lagt vægt på i gengivelsen er øglens opførelse i naturen. Øglen gemmer sig væk fra mennesker på samme måde som at skulpturen på museet var gemt lidt væk bag en væg, man skulle lede efter den for at finde den.

Croquisøvelse

Vi har i det sidste stykke tid arbejdet med kroppen, og via det emne er vi naturligvis kommet ind på croquistegning. Croquistegning er hvor man på få minutter skal skitsere et bestemt emne, som ofte er levende modeller. Først indtager modellen en positur og efter lidt tid skifter modellen til en ny positur. Det var selvfølgelig også sådan det foregik da vi lavede vores croquistegninger. 

Nogle af de udfordringer jeg mødte mens jeg tegnede, var først og fremmest at vænne sig til hvor hurtigt det faktisk skulle gå. For det var meget hurtigt. Derudover var det også svært når man, som mig, ikke er så vant til at tegne og derfor ikke rigtig kender de små ting, der skaber en god tegning. 
Mens vi tegnede, fik vi også at vide at vi skulle fokusere på forskellige effekter på kroppen f.eks. lys og skygge. Dette var med til at man tænkte mindre over kroppens egentlige form og proportioner og istedet tænke mere på at tegne det man så. Vi lavede en del croquistegninger og til sidst følte jeg mig faktisk rimelig hjemmevant i det at tegne, og så begyndte det at føltes rigtigt og se rigtigt ud. 

Jeg har valgt denne croquistegning, som den jeg vil bruge som forlæg til en skulptur, da jeg synes at proportioner på denne tegning blev rigtig gode. Den er også lidt interessant da den jo egentlig står delvist med ryggen til beskueren, og det tror jeg bliver spændende at lave.