Kroppen i kunsten

Gengivelsesstrategier 

Michelangelo har lavet skulpturen af David fra historien om David og Goliat i årene 1501-1504. Han gengiver David ved hjælp af øjet, da skulpturen er meget realistisk, men samtidig har han lavet Davids hænder, fødder og hoved større end de er i virkeligheden. At Michelangelo har gjort dette skaber tvivl i forhold til, om det virkelig er øjet der er gengivelsesstrategien. Disse forstørrelser kan nemlig få en til at tro at han også har brugt tanken som gengivelsesstrategi, da de forstørrede kropsdele får os til at tænke på, hvad grunden til forstørrelserne er. Skulpturen af David får i hvert fald mig til at tænke på at han er klog og handlekraftig, fordi at han netop har det store hoved og de store hænder og fødder.

Maleriet af Olympia er malet af Manet i 1863. Olympia bliver i største grad gengivet ved hjælp af øjet, da hun er meget realistisk, og i modsætning til David er malet anatomisk korrekt. Dog gør Olympias nøgenhed, at det sætter nogle følelser i gang og får en til at tænke på at hun virker sårbar. Olympia, på dette maleri, er prostitueret, og derfor får man også nogle overvejende tanker om, hvad grunden til at hun er det er.

Manet ville med dette maleri også stille nogle samfundskritiske spørgsmål, i forhold til at de prostituerede på den tid var fra de nedre sociale klasser. Det stiller et spørgsmål ved samfundets opbygning, og det at de rige bare går rundt og ser på denne kunst, uden at sætte spørgsmålstegn ved dens betydning, og uden at prøve at gøre noget ved dette problem. 

Gengivelsesstrategi øvelse

Platon 

                

         

Vores sidste øvelse i billedkunst gik ud på, at vi skulle tegne Venus fra Milo, med venstre hånd og uden at vi måtte kigge på papiret. Billedet til højre er mit forsøg på at gøre dette.
I forbindelse med denne øvelse snakkede vi om Platon, som er en græsk filosof. 
Hos Platon er idéernes verden det ophøjede rige, mens fænomenerne er nedrige kopier af idéerne, og Platon mener at den materielle verden er en afspejling af den ideelle, som er den mest virkelige.

Vi skulle derfor forholde os til nogle af de spørgsmål som Platon stiller, i forhold til, hvad det er vi tegner. 
Jeg mener at min tegning forestiller ideen af en smuk kvinde, og ikke nødvendigvis hvordan en smuk kvinde ser ud i realiteten. Min tegning ligner, som man kan se, ikke skulpturen af Venus fra Milo, men derfor forestiller de stadig det samme motiv, da der ikke er en definition på, hvordan man skal se ud, for at være en smuk kvinde.

Kroppen i kunsten

Kropsidealer

 

Kropsidealer er så omtalte over hele verden, og det er noget de fleste har en holdning til. Mange unge piger stræber efter at komme til at se ud som de kendte supermodeller, i stedet for at være glade for den krop de er født med. Jeg synes at ikke at kropsidealer er noget man skal se som et billede på, hvordan man skal se ud for at være ”rigtig”, jeg synes man skal se på en selv og tænke på om man har det godt i ens krop og se det smukke ved en selv. For hvem siger at den supertynde krop er smukkere end den kurvede? 

Efter at have set filmen ”Because who is perfect”, ved jeg ikke om mit syn på kropsidealer har ændret sig særlig meget, da jeg altid har ment at det rigtige kropsideal er, at have det godt med en selv og ens krop. Jeg synes dog at det var en meget tankevækkende video, der fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan samfundets ser på kropsidealer og hvad en skøn og perfekt krop egentlig er. Samfundet har en ide om hvad den perfekte krop er, og det formidler medierne ud til befolkningen så denne definition bliver en realitet i manges hoveder, og det er der det hele går galt. For hvem er det egentlig der bestemmer hvad skønhed og den perfekte krop er? Dig. Mig. Hver enkelt person har deres eget syn på hvad der er rigtigt og perfekt, og det er helt i orden at vi ikke nødvendigvis mener det samme.

Det er også kommet en tendens til at mene, at det at være perfekt, kun har noget med ens udseende at gøre, og det er også en meget forskruet tankegang. For vil det så sige at man kun er et godt og perfekt menneske, hvis man har et flot udseende? Jeg mener at skønhed kommer indefra, og det har jeg tænkt mig at holde fast i.

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Analyse:

1. 

 Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet? 


Landskabsmaleriet blev først accepteret som en selvstændig genre omkring 1600 tallet. Før da havde man malet landskabet som en baggrund for eksempelvis et religiøst motiv.

2.

Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen? 


I middelalderen mente man at landskabet var vildt, utæmmet og fordærvet, så man malte det religiøse, fordi det blev set som noget pænere og man havde lyst til at fremhæve det.

3. 

Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig? 


Landskabsmaleriet begyndte at udbrede sig, da det i 1600-tallets Holland i en højere grad var borgerskabet, der bestilte kunst og ikke kun kirken

4.  

Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?

      Det revolutionerende ved landskabsmalerier er, at det er landskabet der er motivet. Forhen havde landskabet altid været baggrunden. Det var også revolutionerende at landskabet kunne genfindes i virkeligheden.

     5. 

     Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper

     David 
Friedrichs ”Vandringsmanden”. 


            Maleriet bærer præg af mystik og modsætninger, i og med at naturen både fremstår farefuld og frygtindgydende og på den anden side fascinerende og dragende. På samme måde virker vandringsmanden både åndeligt tilstedeværende og fraværende, idet han på samme tid både søger afsondrethed og eventyr.

            6. 

            Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske 
landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners? 


            Både Friedrich og Turner maler naturen med et præg af mystik og modsætninger og får den til at fremstå farefuld, men samtidig dragende.

            Turners malerier adskiller sig fra Friedrichs ved, at han søger en større abstraktion i sine malerier, hvor vandet og lyset og deres sammensmeltning spiller en væsentlig rolle.

     

          7. 

          Hvad var formålet med danske nationalromantiske landskabsmalerier (s.23-24)? 

          
Baggrunden for danske nationalromantiske landskabsmalerier var Danmarks tab af Norge i 1814, statsbankerotten året før og den tyske nationale samling der truede de danske grænser. Derfor var det nu den nationalromantiske malers opgave gennem sit billede at vise sin kærlighed til og respekt for fædrelandet.     

            

             Komposition:

Johan Thomas Lundbyes "En dansk kyst"

         

Kompositionen gør at billedet virker roligt, fordi der ikke sker så meget, men også fordi det er et meget idyllisk landskab. Alligevel er det en ret spændende komposition, fordi Lundbye har delt billedet meget skarp op i forgrund, mellemgrund og baggrund, og fordi at himlen fylder den ene halvdel af billedet og jorden den anden.

På billedet er de blå streger det der adskiller forgrund, mellemgrund og baggrund. De røde er det gyldne snit. Den lyserøde streg er en diagonal linje og den hvide er horisontlinjen.

Perspektiv:

Johan Thomas Lundbyes "En dansk kyst"

Lundbye har brugt både varme og kolde farver, hvilket gør at de kolde farver vil trække sig tilbage i billedet og at de varme vil ligge sig forrest i billedet og på den måde skabe dybde.

Han har også malet optiske gradienter, det kan man se ved at busken helt i forgrunden er meget skarpt malet og kysten på den anden side af bugten er meget sløret. Her er der også lineære gradienter idet at busken er meget større end f.eks. menneskene og hesten.

Busken skaber også repoussoir i maleriet, idet at den trænger sig helt i forgrunden og derved skubber resten af elementerne i maleriet om i baggrunden.