Billedets virkemidler

Leonardo Da Vincis "Den sidste nadver"

I billedkunst har vi det seneste stykke tid arbejdet med rum og perspektiv.

I denne opgave fik vi at vide, at vi skulle vælge et billede, og indtegne orthogonaler og forsvindingspunkt på det. Derudover skulle vi også forklare de gennemgående begreber i forhold til perspektiv. Jeg har valgt at gøre dette på Leonardo Da Vincis ”Den sidste nadver”.

Linearperspektiv

Til hverdag bruger vi ordet linearperspektiv, som betegnelse for perspektiv, og ordet dækker over en måde at skabe dybde i et maleri eller en tegning. Når et billede er lavet efter linearperspektiv, bliver alle tingene på billedet set fra en synsvinkel, og derfor bliver personer og genstande også mindre i forhold til afstanden på forgrunden. F.eks. kan man på den sidste nadver se, hvordan landskabet i baggrunden er meget småt i forhold til menneskene på maleriet.

Centralperspektiv

Når man siger at et billede har centralperspektiv, betyder det at forsvindingspunktet ligger på billedets lodrette midterakse, altså lige midt i billedet. Når et billedrum har centralperspektiv, bliver billedet i høj grad præget af ro, balance, harmoni og symmetri.

Det at den sidste nadver har centralperspektiv, gør billedet mere harmonisk, og vi kan se at billedet på hver side af forsvindingspunktet er meget ens, altså symmetrisk.

Andre rumskabende virkemidler

Overlapning: Blev brugt i den byzantinske billedtradition, som var kendetegnet ved et forenklet billedsprog uden perspektivisk dybde, for at lave rumfremstilling.

I dag kan man se eksempler på overlapning  på f.eks. Roy Lichtensteins ”Takka takka”, hvor billedelementerne er blevet tegnet op med sort kontur, for at man kan adskille delene, og derved se, hvad der ligger længst fremme i billedet.

Overlapning kan også ses, når varme og kolde farver ligge oven på eller tæt op af hinanden, for der vil det være den varme farve, der trækker frem i billedet.

Repoussoir: Bliver brugt hvis en kunstner vil arbejde med en større afstand mellem to figurer, for da er det ikke nok at anvende overlapning. Ordet ”Repoussoir” er en betegnelse for at en figur trækker frem i billedet, forgrunden, og derved skubber resten af billedelementerne i baggrunden.

Optiske gradienter: Kan ses i et billede, når formernes klarhed bliver udvisket, jo længere om i baggrunden man ser. Det kan man f.eks. se på den sidste nadver, hvor klarheden af landskabet i baggrunden er meget svag.

Linære gradienter: Kan ses i et billede, når elementerne i forgrunden er meget større end elementerne i baggrunden. Den store størrelsesforskel på billedets elementer gør at der er linære gradienter i billedet, hvilket vil opretholde en illusion af dybde.