lørdag den 29. november 2014

Kroppen i kunsten

Kropsidealer



 

Kropsidealer er så omtalte over hele verden, og det er noget de fleste har en holdning til. Mange unge piger stræber efter at komme til at se ud som de kendte supermodeller, i stedet for at være glade for den krop de er født med. Jeg synes at ikke at kropsidealer er noget man skal se som et billede på, hvordan man skal se ud for at være ”rigtig”, jeg synes man skal se på en selv og tænke på om man har det godt i ens krop og se det smukke ved en selv. For hvem siger at den supertynde krop er smukkere end den kurvede? 






Efter at have set filmen ”Because who is perfect”, ved jeg ikke om mit syn på kropsidealer har ændret sig særlig meget, da jeg altid har ment at det rigtige kropsideal er, at have det godt med en selv og ens krop. Jeg synes dog at det var en meget tankevækkende video, der fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan samfundets ser på kropsidealer og hvad en skøn og perfekt krop egentlig er. Samfundet har en ide om hvad den perfekte krop er, og det formidler medierne ud til befolkningen så denne definition bliver en realitet i manges hoveder, og det er der det hele går galt. For hvem er det egentlig der bestemmer hvad skønhed og den perfekte krop er? Dig. Mig. Hver enkelt person har deres eget syn på hvad der er rigtigt og perfekt, og det er helt i orden at vi ikke nødvendigvis mener det samme.

Det er også kommet en tendens til at mene, at det at være perfekt, kun har noget med ens udseende at gøre, og det er også en meget forskruet tankegang. For vil det så sige at man kun er et godt og perfekt menneske, hvis man har et flot udseende? Jeg mener at skønhed kommer indefra, og det har jeg tænkt mig at holde fast i.

torsdag den 27. november 2014

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Analyse:

1. 
 Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?
Landskabsmaleriet blev først accepteret som en selvstændig genre omkring 1600 tallet. Før da havde man malet landskabet som en baggrund for eksempelvis et religiøst motiv.

2.
Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen? 

I middelalderen mente man at landskabet var vildt, utæmmet og fordærvet, så man malte det religiøse, fordi det blev set som noget pænere og man havde lyst til at fremhæve det.

3. 
Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig? 

Landskabsmaleriet begyndte at udbrede sig, da det i 1600-tallets Holland i en højere grad var borgerskabet, der bestilte kunst og ikke kun kirken


4.  
Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?
      Det revolutionerende ved landskabsmalerier er, at det er landskabet der er motivet. Forhen havde landskabet altid været baggrunden. Det var også revolutionerende at landskabet kunne genfindes i virkeligheden.

     5. 
     Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper
     David 
Friedrichs ”Vandringsmanden”. 

            Maleriet bærer præg af mystik og modsætninger, i og med at naturen både fremstår farefuld og frygtindgydende og på den anden side fascinerende og dragende. På samme måde virker vandringsmanden både åndeligt tilstedeværende og fraværende, idet han på samme tid både søger afsondrethed og eventyr.

            6. 
            Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske 
landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners?
            Både Friedrich og Turner maler naturen med et præg af mystik og modsætninger og får den til at fremstå farefuld, men samtidig dragende.
            Turners malerier adskiller sig fra Friedrichs ved, at han søger en større abstraktion i sine malerier, hvor vandet og lyset og deres sammensmeltning spiller en væsentlig rolle.
     
          7. 
          Hvad var formålet med danske nationalromantiske landskabsmalerier (s.23-24)? 
          
Baggrunden for danske nationalromantiske landskabsmalerier var Danmarks tab af Norge i 1814, statsbankerotten året før og den tyske nationale samling der truede de danske grænser. Derfor var det nu den nationalromantiske malers opgave gennem sit billede at vise sin kærlighed til og respekt for fædrelandet.     
            

             Komposition:

Johan Thomas Lundbyes "En dansk kyst"
         











Kompositionen gør at billedet virker roligt, fordi der ikke sker så meget, men også fordi det er et meget idyllisk landskab. Alligevel er det en ret spændende komposition, fordi Lundbye har delt billedet meget skarp op i forgrund, mellemgrund og baggrund, og fordi at himlen fylder den ene halvdel af billedet og jorden den anden.


På billedet er de blå streger det der adskiller forgrund, mellemgrund og baggrund. De røde er det gyldne snit. Den lyserøde streg er en diagonal linje og den hvide er horisontlinjen.



Perspektiv:
Johan Thomas Lundbyes "En dansk kyst"
Lundbye har brugt både varme og kolde farver, hvilket gør at de kolde farver vil trække sig tilbage i billedet og at de varme vil ligge sig forrest i billedet og på den måde skabe dybde.
Han har også malet optiske gradienter, det kan man se ved at busken helt i forgrunden er meget skarpt malet og kysten på den anden side af bugten er meget sløret. Her er der også lineære gradienter idet at busken er meget større end f.eks. menneskene og hesten.
Busken skaber også repoussoir i maleriet, idet at den trænger sig helt i forgrunden og derved skubber resten af elementerne i maleriet om i baggrunden.

søndag den 16. november 2014

Visualiseringsøvelse

Se og Hør farvebrik


Vi har det sidste stykke tid arbejdet med farver og farveteori i billedkunst, og vores arbejde med farve har ledt op til at vi skulle lave denne hersens farvebrik, som var en del af et Asger Jorn maleri. Vi startede med at arbejde med Ittens farvecirkel, altså primære, sekundære og tertiære farver, og også jordfarver og valører. Ude til højre kan man se den farvecirkel, som jeg har lavet.
Det at vi arbejdede praktisk med farver, efter at vi havde fået noget teoretisk viden om det, synes jeg gjorde det meget mere forståeligt, og gjorde det også nemmere at blande farver selv, fordi man vidste hvilke primærfarver man skulle kombinere for at få den ønskede farve. 

Så fik jeg udleveret den brik i maleriet som jeg skulle male, og så skulle man bare gå i gang med at tegne den over, og her skulle man forstørre brikken med ca. 1:5. 
Min brik bestod af rigtig mange forskellige farver, hvilket også gjorde det til en større og mere langvarig proces at male den, da der var mange forskellige farver, der skulle blandes, og brikken bestod af både primære, sekundære og tertiære farver. 
Min brik var også anderledes fra andre øvelse med farver som jeg har lavet, netop fordi den bestod af så mange forskellige farver. 





Hvis man kigger på min collage fra den dynamiske/statiske øvelse vi har lavet, kan man se at collagen består mest at primære farver som blå og rød, og så de akromatiske farver sort og hvid. Brikken derimod består af et hav af forskellige farver, hvor de primære farver ikke er dominerende og hvor man heller ikke ser hvid i ublandet form. På den måde er kontrasten mellem min collage og min brik meget stor, fordi det er vidt forskellige farvekombinationer der er brugt. 

Denne visualiseringøvelse har været meget forskellig fra de andre øvelser vi har lavet i billedkunst, da vores brikker i den her øvelse skulle vises frem på skolen til Se og Hør arrangementet og fordi vi havde en deadline for hvornår vi skulle være færdige. Jeg synes at det var sjovt at arbejde på denne måde med farver, og det var også meget lærerigt at skulle blande sine farver efter de farver på det originale Asger Jorn maleri, fordi man netop skulle prøve at ramme så præcist som muligt, så maleri i sidste ende ville ligne det originale maleri. Selv om det var sjovt, så var det også frustrerende at hver gang man skulle male noget, så skulle man til at blande farven i den helt rigtige nuance, og det blev lidt kedeligt i længden. På den måde har jeg blandede følelser til min oplevelse med øvelse. For på den ene side kan jeg godt lide at have noget at kigge efter, men alligevel kan jeg godt lide selv at bestemme hvad jeg gør. 












Fotoøvelse med primærfarver


Denne opgave gik ud på, at vi sammen med vores makker skulle gå rundt på skolen, og tage billeder af ting der havde primærfarverne rød, gul og blå. Det specielle ved opgaven var dog, at billederne skulle tages i sort/hvid, så derfor skulle man tage billeder af ting, som alle vidste hvilken farve havde. F.eks. kunne man tage et billede af en banan, for alle ved at bananer er gule. 



Vi tog dette billede af et dette skilt, som betyder noget a la ingen adgang, og man ved at dette skilt i virkeligheden er rødt, fordi det er et skilt man ser meget ofte.

















Vi tog også det her billede af et trafiklys, og her kan man se at lyset i midten lyser, og man ved at den er gul. Man ser disse trafiklys over alt i trafikken, og man man lærte også sange med rød, gul, grøn da man var lille, så derfor ved man bare at den er gul.








Jeg tror at det er nemmere at lave denne fotoøvelse med primærfarver, end det f.eks. havde været med sekundære eller tertiære farver, fordi man lægger mere mærke til de primære farver og husker dem bedre, end man f.eks gør med de sekundære. De primære farver skaber mere opmærksomhed og står også i større kontrast til deres omgivelser end de sekundære og tertiære farver synes jeg.